Brug for hjælp til det, der er svært?

Understrøm Terapi tilbyder dybdegående krops- og psykoterapi - til en attraktiv elevpris.


Terapien sigter mod at understøtte dig til at leve et liv med samklang i krop, sind, sjæl og hjerte.


Velkommen til.

"Modgiften mod udmattelse er ikke nødvendigvis hvile.

Modgiften er helhjertethed."


- David Whyte

Er det tid?
Book session her


Understrøm

Terapi

Levende terapi med krop og hjerte


I mit terapeutiske rum er det aldrig "one size fits all".
Den integrative metode rummer et væld af teknikker, som tilpasses

netop din proces. Det kan være samtaleterapi, kropsterapi, energiarbejde, opstillinger, drømme- eller tegneterapi. Vejen viser sig undervejs.

Min psykoterapeutiske tilgang er kropsbaseret. Det betyder, at jeg ikke kun arbejder med det kognitive aspekt af psyken, men også nervesystemet, åndedrættet og energien. Hovedet kan ikke skabe forløsning alene; kroppen, som indeholder vores ubevidste lag - vores understrømme - må inddrages.


Du er hjerteligt velkommen i terapirummet med alt, hvad du er.


Mennesket bag


Jeg er 3. års-studerende på uddannelsen til Spirituel Integrativ Krops- og Psykoterapeut på Tobiasskolen. Jeg er uddannet i mindfulness og selvudvikling og har undervist i dette i 5 år hos Center for Bevidsthed. Jeg har studeret psykomotorik og er eksamineret i bevægelse, anatomi og psykologi på professionsbachelorniveau. Herudover har jeg en lang række kurser inden for meditation og krop/psyke bag mig.

Jeg bor naturskønt nord for Aarhus med min kæreste, Lasse, og måske snart en græsk gadehund. Trangen til at mindske lidelse driver mig frem i mit virke. Jeg har stor kærlighed til mennesker og ønsker, at vi har det godt.

Selvudvikling handler ikke om at blive til noget andet. Det handler om at vikle sig ud.

At vikle selvet ud fra de snærende bånd,

som holder vores livskraft tilbage.


Terapien hos Understrøm tager udgangspunkt i den problematik, du kommer med.
Måske oplever du stress, angst eller svære relationer. Måske er du nysgerrig på at at kende dig selv i dybden.
Sigtet med terapien er kropslig og energetisk balance, frigørelse af psykiske blokeringer samt udfoldelse af

dit liv som den, du dybest set er.

Navnet "Understrøm" udspringer af, at vores ubevidste mønstre fungerer ligesom understrømme i havet; de griber om os med deres kraft og trækker os måske i en anden retning end den, vi i virkeligheden ønsker at gå.
Når vi bliver bevidst om de understrømme, vi har med os, kan vi navigere i dem. Det er min allerfineste opgave som terapeut at bistå med.

Hvad siger tidligere klienter?


"Ida er min tidligere mindfulness-underviser, og i starten af dette år havde jeg fornøjelse af også at opleve hende som terapeut. Blot en enkelt session gjorde en markant forskel for mig ift. et tema, som har fyldt i mit liv i mange år. Da jeg gik ud af Idas dør den dag, mærkede jeg uventet tydeligt, at der var sket et skift i mig.

Hvis det er tid til at tage livtag med et tema, som bliver ved med at fylde i dit liv, så er her muligheden for terapi af virkelig høj kvalitet - til en pris, som er uhørt langt under hvad Idas evner er værd.

Ida er kærlig, ualmindeligt skarp og oprigtigt nysgerrig på mennesker. Hun har mine varmeste anbefalinger."

- Rikke Agergaard, 2023




"Jeg kan på det varmeste anbefale Ida. Hun har skabt en meget behagelig og tryg atmosfære, hver eneste gang jeg har været til session.

Ida har hjulpet mig med at springe ud i, at give mig selv lov til at træffe sunde beslutninger, som er baseret på en oprigtighed inde i mig.

Der sker virkeligt et eller andet understrømsk, når man har været til session og hun kan følge en i hånden lige der hvor man har mest brug for det. Ida er utroligt dygtig til at hjælpe en på den måde, som virker rigtig for en, der hvor man er.

Hun har en masse gode øvelser, og er god til at spore sig ind, der hvor det giver mening og til at se de overordnede mønstre i ens liv, især dem, som man kan have svært ved selv at gennemskue.

Jeg har fået en større tiltro på mig selv og føler en større autenticitet i mit liv og i mine relationer efter mit forløb hos Ida."

- Sira Hentze, 2024


 

Praktisk info

Terapien foregår på


Mejlbyvej 136, 8250 Egå

(bagved Rishøjgårds gårdbutik)


i en skøn, hjemmebygget terapivogn med udsigt til markerne


OBS: Fra 1/8 er prisen pr. session 550,-

Afbudspolitik: Vores tid er værdifuld - meld afbud i god tid. Ved afbud senere end 4 timer før aftalt tid opkræves fuldt honorar for sessionen.

Priser: Priserne vil stige i takt med, at jeg færdiggør min uddanelse. Prisstigninger varsles mindst en måned  i forvejen.

Supervision: Jeg modtager løbende professionel supervision og egenterapi og følger Tobiasskolens og FaDP's etiske retningslinjer.

Så er det nu!

Book din tid her.

 
 
 
 
 
unsplash